Immunforsvaret er et samspil mellem mange organer, kirtler og øvrige systemer i kroppen.
Udover de gængse basale forudsætninger, fx vand, mad, søvn og bevægelse for en velfungerende krop, ser jeg i klinikken, at det også er tæt forbundet med vores personlighed og følelser.
Helt basalt er det vigtigt, at vi ved hvem, vi er som menneske – at vi kender vores kerne og vores værdier.
Dernæst er det vigtigt, at vi kan sige ”Ja” og ”Nej”, så vi kan vælge, hvordan vores liv og vores dagligdag skal se ud i forhold til vores kerne og værdier. Dit ja og nej skal gerne være en naturlig og selvfølgelig del af dit ordforråd – uden at det bliver fulgt af dårlig samvittighed, når du bruger dit ”nej”, eller har tanker/følelser som fx
• ”Jeg skulle også…”
• ”Jeg burde…”
• ”Kan jeg sige nej? Hvordan mon de andre reagerer…”
• ”Jeg vil gerne dette, men…”.
Dit ja og nej afspejler thymus-kirtlens evne til at fungere som ”vagtpost”: hvad er ok at lukke ind og hvad skal ”vises ud af dit liv” med det samme.
Der kan være mange årsager til, at det kan være svært at sige ja eller nej – eller svært at være hjemme i os selv (se fx julekalenderens låge 2).
Løsningen? Kan fx være:
• Mærk efter hvad du virkelig gerne vil
• Hvad der gør dig glad (mere af det )
• Hvad der gør dig ked af det eller vred (obs på værdier og grænser)
• Sæt så dig selv i højsædet: Det er dig, der (i princippet) bedst ved, hvordan du har det og hvad du har brug for. Det er dit liv. Du er fri til at vælge, hvad du vil.
Er det svært at mærke? Så start med at lære at “føle” påny
Er du god til at sige ja og nej frit fra hjertet og med god samvittighed?