Blomsterremedier der går ind på manglende interesse i nu'et 

Agersennep/Mustard

-   Dyb nedtrykthed, perioder af melankoli kommer og går over, pludselig, uden umiddelbar forståelig årsag.
+  Indre afklarethed, indre glæde.

For dem, som periodisk lider af tungsind eller endog fortvivlelse, som en kold mørk sky dækker over dem og skjuler livets lys og glæde. Det kan være umuligt at angive nogen årsag eller forklaring på sådanne anfald.

Hestekastanie/White Chestnut 

-  Bestemte tanker kører i ring i ens hoved, man kan ikke komme fri fra dem, indre samtaler og dialoger.
+ Sindsro, konstruktiv tænkende.

For dem, som ikke kan forhindre uønskede tanker, ideer og forestillinger i at besætte deres sind. Vedvarende tanker som bekymrer, vender hele tiden tilbage. De synes at køre i ring og forårsager en pinefuld sindstilstand. Disse tanker kan give søvnløshed. Tilstedeværelsen af sådanne ubehagelige tanker fordriver den indre fred og forstyrrer evnen til at kunne tænke på dagens arbejde eller glæder.

Hunderose/Wild Rose 

- Apatisk, manglende deltagelse, indre kapitulation.
+ Indre, motivation, livsglæde.

For dem, som tilsyneladende uden særlig grund har resigneret over for alt, hvad der sker og som bare flyder gennem livet, tager det som det er, uden at forsøge på at forbedre forholdene og finde lidt glæde. De har overgivet sig til livets kamp uden beklagelse.

Kaprifolie/Honeysuckle 

- Bevidst eller ubevidst kan man ikke slippe og bearbejde bestemte begivenheder fra fortiden.
+ Man lærer at forstå og bruge fortiden konstruktiv, man lærer at leve her og nu.

For dem, som lever meget i fortiden, måske var det en meget lykkelig tid, eller i erindringen om en mistet ven eller ambitioner, der ikke er blevet til noget. De forventer ikke mere glæde, end de allerede har oplevet.

Kastanieknop/Chestnut Bud 

- Man laver igen og igen de samme fejl, er uopmærksom og fortravlet, besvær med at lære af sine erfaringer og fejltagelser.
+ God indlæringsevne, man får det optimale ud af erfaringerne.

For dem, der ikke udnytter deres iagttagelser og erfaringer fuldt ud, og som bruger længere tid end andre til at tage ved lære af dagliglivets hændelser. Har svært ved at lære af erfaringen. Til deres fortrydelse opdager de derfor, at de er nødt til at begå den samme fejl ved forskellige lejligheder, hvor en gang kunne være nok, eller hvor iagttagelsen af andre kunne have sparet dem for selv at begå denne fejl.

Klematis/Clematis 

- Dagdrømmer, altid andre steder med tankerne, viser ringe opmærksomhed for det, som sker omkring en.
+ Man ser dagligt positive ting i virkeligheden, kreativitet.

For dem, som er drømmende, ikke tilstede, dagdrømmer, uden særlig interesse i livet. Stille mennesker, ikke rigtig lykkelige i deres nuværende situation. De lever mere i fremtiden end i nuet, lever i håbet om lykkeligere tider, hvor deres drømme kan gå i opfyldelse. Under sygdom gør de sig få eller ingen anstrengelser for at blive raske, og kan i visse tilfælde endog se frem til at dø i håbet om bedre tider eller måske for at gense en elsket, som de har mistet.

Oliventræ/Olive 

- Total udmattelse, ekstrem træthed af krop og ånd.
+ Sjælelig styrkelse, indre regeneration.

For dem, som har lidt meget både fysisk og psykisk, og som er så udmattede og trætte, at de føler, at de ikke længere har kræfter til at anstrenge sig. Det daglige liv er hårdt arbejde for dem, uden glæde.

Tilbage