Kurser

Hjælp til selvhjælp

Har du hovedpine eller migræne? Er du stresset? Har du høfeber eller døjes du med overgangsalderen? Og vil du bare have det bedre?
Så har du her chancen for at lære at hjælpe dig selv.
Kurserne er for alle og der kræves ingen forkundskaber.

Kurserne udbydes bl.a. gennem AOF og LOF og afholdes fortrinsvis på Als og i Gråsten.

Kursusdatoer: Se forsiden eller ring for information.



Oversigt
Akupressur:
Hovedpine/migræne
Overgangsalder
Iskias
Høfeber/forkølelse
Afspænding
Udrensning
Glæd familie og venner:
Massage

Foredrag:
Hvorfor taber jeg mig ikke?
Av, mit hoved
Tarot
Stykende kropsøvelser:
Styrk kroppen - styrk indlæringsevnen
De 5 tibetanere
I form efter fødslen





Kurser i Akupressur



Hovedpine/migræne
Smerter i kraniet, pandehulerne, tindingerne, issen og baghovedet går under fælles-betegnelsen hovedpine.
Det kan variere fra ømhed og trykken til skarpe smerter.
Årsagerne er utallige: mange sygdomme med rod andre steder i kroppen har hovedpine som ledsagesymptom. Spændinger i nakke og skuldre forårsaget af bekymring, stress, dårlige arbejdsstillinger osv. kan også give hovedpine.
Prøv akupressur i stedet for piller!
Kurset kan med fordel kombineres med kurserne "Afspænding, energi-harmonisering og dybdeafspænding" og "Udrensning", da hovedpine ofte skyldes stress og/eller ophobede affaldsstoffer.

Overgangsalder
Overgangsalderen og de hermed forbundne ændringer i hormonbalancen kan ytre sig på forskellig vis.
Der kan være hovedpine, hedeture, søvnløshed, vægtændringer, øget svedafsondring, stress, nedtrykthed, og andre følelsesmæssige svingninger.
Også manden siges at have et klimakterium, der dog ikke er så entydig hormonalt betinget, men hvis symptomer kan have fællestræk med ovenstående.
Kurset kan med fordel kombineres med kurset "Afspænding, energiharmonisering og dybdeafspænding".

Iskias
Iskiasnerven kan give smerter fra lænden ned i benet. Der kan være flere årsager, oftest overbelastning af lænden med deraf følgende muskelkrampe og irritation af nerven.

Høfeber/forkølelse
Høfeber er allergireaktioner i næsens slimhinder. Der kan være tale om forkølelsessymptomer, nysen, hovedpine, rindende og ømme øjne mv. Reaktionen kan skyldes overfølsomhed over for støv og pollen fra træer og græs.
Ved forkølelse kan der desuden ses (og føles!) halsirritation, hoste og hovedpine.
Kurset kan med fordel kombineres med kurset "Udrensning", da høfeber og forkølelse ofte skyldes ophobede affaldsstoffer eller allergifremkaldende madvarer.

Afspænding, energiharmonisering og dybdeafspænding

Formålet med akupressur-massagen er at lede kroppen og sindet ind i en hviletilstand, hvor der gradvis gives slip på unødvendig spænding i muskler, følelsesliv og tanke-processer. Når åndedrættet forløber dybere og kroppen bliver tung og varm og falder til ro, vil kredsløbet bedres, og Qi-energien (livsenergien) dermed strømme friere i meridianer og kropsvæv. 

Udrensning
Formålet med akupressur-massagen er at hjælpe kroppen med at give slip på ophobede gift- og affaldsstoffer, samtidig med at kroppens evne til selvrenselse bliver styrket. En række organsystemer bliver inddraget i denne proces: tyktarmen, lungerne, leveren og nyrerne, som alle har med udskillelse af affaldsstoffer at gøre. 


Styrkende kropsøvelser


Styrk kroppen - styrk indlæringsevnen
Har dit barn problemer med at læse og lære? Tale? Høre? Se på tekst eller tal? Vanskeligt ved at koncentrere sig? Mangel på energi eller har dit barn stress?
Øvelserne på dette kursus er fysiske øvelser som dit barn og også du har gavn af (selv om du måske selv er superlæser). Øvelserne er specielt udviklede, og effekten dokumenterer.
Dit barn deltager i kurset sammen med dig/jer.

De 5 tibetanere
Østens styrkende øvelser for krop og sind.

I form efter fødslen
Kom i form efter fødslen og få mere overskud.
Træning af hele kroppen med vægt på træning af bækkenbund, mave, baller, lår og ryg, som har været belastede under graviditet og fødsel.
Træningen afsluttes med strækøvelser, afspænding og vejledning i energimassage til børn med fx forkølelse, feber og kolik. Aktiviteterne tilpasses til holdet. Baby'er er velkomne.  

 

Glæd familie og venner

Massage
Lær at massere familie og venner på én weekend.
Der undervises i forskellige massageteknikker og strækøvelser på baggrund af muskler og knoglers opbygning og funktion. Desuden vejledning i anvendelse af æteriske olier.
Der kræves ingen forkundskaber for at kunne deltage. Max. 12 deltagere.

Massage for fortsættere 
Kurset henvender sig til dem, der allerede har taget begynderkurset. Massage virker positivt på stress og spændinger, og massageteknikkerne fra grundkurset genopfriskes og udvides med smidiggørelse og smertelindringsteknikker vha. passive strækøvelser og triggerpunkter foretaget på briksen.
Max. 12 deltagere.


Foredrag

Foredrag: Av, mit hoved!
Få hjælp til selvhjælp når hovedet gør ondt. Foredrag om årsager til hovedpine og hvad man selv kan gøre.
Foredrag af ca. 2 timers varighed.


Hvorfor taber jeg mig ikke?

Foredrag om årsagerne til at man trods ihærdige forsæg ikke taber sig. Foredraget tager primært udgangspunkt i de mentale blokeringer og supplerer med råd om kost, tilskud og motion.